2020-10-01-Mit-Welfare-Tech-Device Intelligence.jpg (1)

Månedens medlem: Device Intelligence

Industri 4.0, digital sundhed, datadrevet ledelse? - Vores samfund bevæger sig mod en større grad af digitalisering af sundhed- og velfærdsteknologi. Mød månedens medlem i oktober, Joachim Kristensen fra Device Intelligence.

Brugen af data i dagligdagen og devices som ’snakker’ sammen. Device Intelligence har især fokus på NB-IoT, Narrow Band IoT. En (radio-)teknologi som er udviklet til transmission af forskellige mobile dataservices. Det giver nye muligheder for bl.a mobile velfærdsteknologier.

Joachim Kristensen, direktør i Device Intelligence ApS, fortæller herunder om, hvorfor Device Intelligence er medlem af Welfare Tech, deres udbytte af medlemsskabet og hvad de har seærligt fokus på lige nu.

Hvorfor er I medlem af Welfare Tech, og hvad får I ud af at være medlem?

- Som en del af miljøet inden for sundheds- og velfærdsteknologier er det oplagt for os at deltage blandt ligesindede. Welfare Tech giver mulighed for at møde andre fra samme branche, både private og offentlige aktører og samtidig mulighed for at opnå indsigter og viden igennem relevante arrangementer.

- Igennem Welfare Tech har vi blandt andet opnået samarbejder med andre virksomheder som fx J. Honore Care ApS og Aabentoft A/S. Derudover har medlemskabet af Welfare Tech gjort, at vi har fået kontakt til Public Intelligence ApS som vi i dag har et strategisk samarbejde med omkring servicedesign, digitalisering og IoT-løsninger. 

Hvad kan I bidrage med eller tilbyde de andre medlemmer i klyngen?

-  Hvad end det kaldes Industri 4.0, digital sundhed, datadrevet ledelse eller andet, så bevæger samfundet sig imod en større grad af digitalisering. Dette gælder også de sundheds- og velfærdsteknologier som allerede er på markedet eller er på vej.

- Igennem de erfaringer vi har gjort os med ovennævnte projekter og produkter, samt projekter med Aarhus Kommune, har vi opsamlet relevant viden, som vi kan dele med andre virksomheder, der er på vej på rejsen frem mod øget digitalisering af deres produkter. Derudover har udviklingen af vores egne moduler gjort det nemt for os at hjælpe andre med at få deres løsninger til at opsamle og sende data.

- Vi har igennem vores arbejde og samarbejde med relevante leverandører sikret, at vi kan levere løsninger helt fra printpladen til fremvisning af data på grafer på en hjemmeside. Og vi hjælper gerne virksomheder, små som store, med at komme dertil.  

Hvad har I særligt fokus på lige nu?

- Vores særlige fokus for tiden er på NB-IoT (Narrowband IoT) og de muligheder teknologien giver. Vores grundmodul er opbygget så det kan bruge en række forskellige radioteknologier. Med NB-IoT har vi en række nye muligheder, som kan få stor betydning for særligt mobile velfærdsteknologier.

- Vi har en fungerende prototype og er ved at teste forskellige scenarier. Derudover er vi altid klar på nye samarbejder med velfærdsteknologi virksomheder der kunne have behov for hjælp til at forbedre digitaliseringen af deres produkter.  

Hvad ser I som den største tendens eller udfordring inden for jeres område?

- Som tendens ser vi en øget digitalisering af velfærdsteknologiprodukter og et øget fokus både hos leverandører og aftager i ønsket om anvendelsen af data i det daglige arbejde. Der er stadig et stort behov for at arbejde videre med mulighederne og for at finde ind til kernen i, hvad datadrevet ledelse kan og ikke kan.

- Hidtil har det primære fokus ligget på at blive bedre til sensor, radiokommunikationen og opsamlingen af data. I fremtiden vil der være et større fokus på analysen af data og den direkte anvendelse i dagligdagen samt en større fokus på kvalificering af selve dataopsamlingen.

- Alle disse elementer skal selvfølgelig ske indenfor en GDPR-kontekst, hvor personfølsomme data beskyttes. Selvom nye muligheder presser sig på, må det ikke være på bekostning af den enkelte.  Mulighederne skal være en gevinst for alle, siger Joachim Kristensen, direktør hos Device Intelligence. 

Device Intelligence har været medlem af Welfare Tech siden juni 2018.

Læs også: Liva Healthcare – månedens medlem i september. 

Foto: Device Intelligence.


Om Mit Welfare Tech – månedens medlem

I Welfare Tech er der mere end 200 unikke medlemmer. Medlemmerne er både små og store virksomheder, offentlige organisationer og videninstitutioner. De er alle unikke og har meget at byde ind med. For at give et indblik i deres verden sætter vi hver måned fokus på et medlem. Gennem 4 spørgsmål fortæller medlemmet om deres medlemskab, udbytte og hvad de har særligt fokus på lige nu.

Bliv månedens medlem

Er du medlem af Welfare Tech og vil du gerne fortælle, hvad du fx har fokus på lige nu? Så send en mail til Christina Prangsgaard, digital kommunikationskonsulent, chpc@welfaretech.dk.

Vil du også være medlem? Klik her

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png