• Forside >
  • Nyheder >
  • Sådan sikrer en tværfaglig indsats værdiskabelse ved implementering
2020-09-09 Sådan sikrer en tværfaglig indsats værdiskabelse ved implementering.jpg

Sådan sikrer en tværfaglig indsats værdiskabelse ved implementering

Hvorfor implementerer vi en teknologi? Og hvordan sørger vi løbende for, at teknologien skaber de forventede fordele og den forventede værdi? Læs med i anden artikel af otte – her om værdiskabelsen ved implementering.

Hvorfor skal sundhedspersonale bruge deres værdifulde tid på at samarbejde i et tværfagligt team? 

Forud for implementering af en given teknologi bør der nedsættes et tværfagligt implementeringsteam. Teamet har til opgave at forberede, følge og lede implementeringsprocessen i organisationen.

I projektet  DISH (Digital & Innovation Skills Helix in Health) omtales dette tværfaglige team som en Learning Innovation Unit (LIU).  Det er en vigtig grundforudsætning, at deltagerne i de tværfaglige team på forhånd ved, hvordan de forventes at engagere sig i arbejdet i LIU, og hvordan LIU bidrager til en vellykket implementeringsproces.

Gruppen skal indledningsvis skabe en fælles vision for, hvordan organisationen ser ud efter en succesfuld implementering. Derpå skal det afklares hvilken rolle LIU skal have under selve implementeringen.  I fællesskab skal man i LIU definere succeskriterierne for det tværfaglige samarbejde i LIU og dets rolle i implementeringsprocessen. 

Teknologileverandøren (virksomheden) er en del af LIU

Det er vigtigt, at der i LIU befinder sig en repræsentant fra virksomheden og at der er særlig fokus på den rolle vedkommende har - både i forhold til proces og teknologi - og som produktekspert. Her kan spørgsmålene være: 

  • Hvordan får virksomheden adgang til personalets observationer vedrørende en teknologis funktionalitet eller deres refleksioner over ”tilstødende” behov?
  • Hvorfor er det vigtigt?

The Golden Why

Derefter sætter LIU fokus på teknologien. Hvilke udfordringer er det teknologien skal bidrage til at løse og hvordan? Normalt er dette defineret i den businesscase der ligger til grund for beslutningen om indkøb af teknologieen. Men LIU skal hele tiden holde fokus på ”The Golden Why”:

  • Hvorfor implementerer vi denne teknologi?
  • Hvordan sørger vi løbende for, at teknologien skaber de forventede fordele og den forventede værdi?

Virksomheden Sekoia, sælger implementering og gevinstrealisering som en integreret del af deres teknologiske værditilbud. Tidligere implementeringsspecialist i Sekoia, Thea Boje Windfeldt understregede netop, at The Golden Why er ”helt central i deres arbejde med implementering”. Det er vigtigt at fastholde ledelsens refleksion over, hvorfor de har købt teknologien, hvilke effekter de stiler efter at opnå og hvilke mål de har. 

Beskriv de arbejdsgange der påvirkes eller forandres af teknologien

Ideelt set vil arbejdsgangene allerede på forhånd være beskrevet i business casen for teknologien, men nu skal LIU med sin tværfaglige ekspertise tilbage og nøje præcisere de arbejdsgange og processer der vil blive påvirket:

  • Hvordan forventes forandringerne at påvirke behovet for ledelse?

Her skal LIU nøje præcisere hvilken form for ledelse der skal være af de fremtidige arbejdsgange og processer.

Identificer personalegrupper og behov for kompetenceudvikling

Det er i denne proces vigtigt, ikke kun at tænke på personalegrupper, men også på dag-, aften- og natteskift – hvis teknologien påvirker disse skift forskelligt. Den tværfaglige gruppe arbejder med en analyse for hver personalegruppe. Udgangspunktet er at finde de motivationsfaktorer, der kan føre til øget engagementet for de forskellige faggruppe:

  • Hvordan kan deres roller i de "nye" arbejdsgange gøres attraktive?

Det er også her, at man bliver opmærksom på, hvilken form for on-the-job træning, der er behov for.

Trine Ungerman Fredskild, Chefkonsulent på Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland, udtaler: 

- Det tværfaglige arbejde i LIU kan danne basis for involvering af såvel ledere som medarbejdere i processen med at opnå viden om, kendskab til og kompetencer i anvendelsen af de teknologier der skal trænes i. LIU-konceptet kan rent praktisk tages i anvendelse som forberedelse til træningen og til opfølgning på træningen, så man sikrer at man når de læringsmål, der er sat for træningen og de kompetencer der ønskes gennem træningen.

I projektet digiS har fokus været de digitale kompetencer i et sundhedsvæsen tæt på borgeren.  Projektet har produceret seks online forløb, der kan gennemføres individuelt, men er særligt egnede til at understøtte fælles refleksion og vidensudvikling i den praksis, hvor ny teknologi implementeres som del af den sundhedsfaglige opgave.

(Projektets partnere tæller blandt andre Region Midt, Aarhus Universitet, Sekoia, Evondos, Systematic og VIA University College)

I forhold til træning er det også vigtigt at fastholde fokus på motivation. Hvordan sikrer man anerkendelse af nye færdigheder og hvordan kan on-the- job træning og brug af ny teknologi blive en motivationsfaktor der kan konverteres til kompetence i en karriere kontekst?

- At få anerkendt sine sundhedsteknologiske kompetencer kan være betydningsfuldt på flere måder. Dels ligger der i anerkendelsesprocessen en synliggørelse af, hvad man faktisk kan, og som man derfor kan bygge videre på. Dels er det sådan, at man med dokumentation for sine kompetencer har mulighed for at sætte dem i spil, fx i forbindelse med jobsøgning og videre uddannelse, siger Anne Marie Dahler, lektor og Ph.d ved UCL – University College Lillebælt.

Anne Marie Dahler har forsket i implementering af velfærdsteknologi og har i øvrigt været med til at udvikle modeller til dokumentation af realkompetencer i regi af Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger. Anne Marie Dahler har været drivkraft i udviklingen af et evalueringskoncept af on-the job træning, der indgår i DISH projektet.

Forstå og inddrag de sundhedsprofesionelle som berøres direkte af den nye teknologi

Den tværfaglige gruppe skal undersøge om det straks er indlysende for det team af  sundhedsprofesionelle, der skal arbejde med den nye teknologi (slutbrugerne) og hvilken værdi teknologien skaber. Og på baggrund af dette skal de designe formidlingskommunikation.

Hvis det er klart for alle, hvilken fordel teknologi skaber, så bliver det en stærk og drivende faktor under implementeringen. Her kan man med fordel undersøge om virksomheden har nogle erfaringer, der kan overføres fra tidligere implementeringsprojekter.

Det er også vigtigt, at det sundhedsprofesionelle team, der til dagligt skal arbejde med teknologien, løbende inddrages. Dette kan blandt andet gøres ved at benytte ”shared decission making” metoden.

Læs også Hvordan forbereder man implementering af ny teknologi i sundheds- og plejesektoren?

Det sundhedsprofessionelle team skal blandt andet i fællesskab definere, hvad succeskriterierne er for implementeringen. Den fælles vision skal herefter formuleres og deles, så den er kendt af alle.

Man kan også diskutere, hvordan man fremmer eksplorativ adfærd blandt de sundhedsprofessionelle:

  • Hvilke værdier skal fremmes i teamet for at opmuntre teamet til fortsat, efter endt implementering, at afsøge nye anvendelsesmuligheder for teknologien?
  • Hvordan kan teknologien evt. også benyttes i forhold til andre arbejdsgange?

Working Virtual er en rådgivningsvirksomhed, der understøtter implementering af telesundhed. Direktør Michael Rønde fortæller, at deres hovedfokus slet ikke er på teknologien, men på den adfærd man gerne vil have i en organisation. Man udvælger en bruttoliste over beslægtede processer, som man beslutter sig for at arbejde med.

Michael Rønde fortæller, at der ofte allerede er en masse teknologier ude i driften, men ingen ved rigtigt, hvordan det hele virker. Derfor er deres rolle ofte at rydde op i det eksisterende og finde ud af, hvad det er der ”bøvler” og hvad der kan optimeres.

Det er også Michaels erfaring, at det er en grundlæggende forudsætning, at man får medarbejderne ombord: at implementering og den forandring, der skal skabes, er vigtig og relevant for organisationen. Forandringskommunikation er vigtig.

OM LIU, on-the-job træning og DISH

Sammenhængen mellem det tværfaglige samarbejde i LIU, on-the-job træning og tilhørende evaluering er omdrejningspuntet i det internationale projekt DISH, hvor tre sammenhængende koncepter netop nu er ude i test hos 600 sundhedsprofesionelle fra fem europæiske lande. De danske partnere i projektet er Sygehus Sønderjylland (Region Syd), UCL og Welfare Tech.

Foto: Christina Morillo fra Pexels.


 I en artikelserie på otte artikler sætter Welfare Tech fokus på de afgørende parametre for en succesfuld implementering. Du kan læse første artikel ’Hvordan forbereder man implementering af ny teknologi i sundheds- og plejesektoren? her.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png