2021-03-29-Vi-skal-alle-sammen-ud-af-vores-bobler.jpg

Vi skal alle sammen ud af vores bobler

I Danish Life Science Cluster skal vi lære af hinanden og udfordre og inspirere hinanden. Samarbejdet på tværs af virksomheder, videninstitutioner og sundhedssektoren bliver det allervigtigste i sundhedsklyngen – og derfor skal vi alle blive bedre til både at lære fra os og at suge til os.

Ordet videnbro bliver brugt om den strøm af viden, der bør flyde fra universiteter og læringsinstitutioner ud til erhvervslivet. Videnbroen er et af de centrale elementer i Danish Life Science Cluster. Men en videnbro bør altid være to-sporet – mindst, mener Dorte Stigaard, innovationsdirektør på Aalborg Universitet og bestyrelsesmedlem i Danish Life Science Cluster.

- Viden skal gå begge veje. Virksomhederne skal have gavn af den viden, vi udvikler på videninstitutionerne. Men vi skal i den grad også lære fra virksomhederne. Og vi skal være bedre til at lære om behovene i sundhedssektoren. Det er disse videnbroer – i alle retninger, som Danish Life Science Cluster skal støtte. Derfor ser jeg frem til, at vi for alvor kommer i gang med innovationsprojekter, events og videndeling, så vi alle kan blive skarpere på, hvilke kompetencer vi har i klyngen, og hvad vi kan skabe sammen, siger Dorte Stigaard.

Læs mere om Danish Life Science Cluster og tilmeld dig nyhedsbrevet

Alle er på samme niveau

Det danske sundhedsområde bliver stærkere af, at vi nu samler klynger, brancher, aktører og initiativer i Danish Life Science Cluster, mener innovationsdirektøren fra Aalborg Universitet.

- Vi havde i forvejen en række dygtige klynger, nogle stærke brancheorganisationer og et bredt øko-system, der hver især har opnået gode resultater. Nu sætter vi os alle sammen ved samme bord. Det vil skabe transparens, og vi kan udnytte hinandens styrker. Vi skal alle ud af vores små bobler, og alle har lige adgang til viden og muligheder, siger Dorte Stigaard.

Hun ser en meget stor styrke i, at vi med Danish Life Science Cluster får en national klynge med en stærk regional forankring. Gode processer og systemer gør det ikke alene, det handler også om personer og relationer, mener Dorte Stigaard, bestyrelsesmedlem i Danish Life Science Cluster.

Læs om muligheder og arrangementer i Danish Life Science Cluster.

Partnerne i Danish Life Science Cluster er:

Welfare Tech, Biopeople, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC), Life Science Innovation North (LSI), MedTech Innovation Consortium (MTIC), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, FORCE Technology, Bioneer, Alexandra Institute, Teknologisk Institut, DHI, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Lif, Medicoindustrien, Dansk Biotek, Danish Care, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Kontakt

Krista-Blaabjerg_NY.jpg

Krista Ebsen Blaabjerg

Chef for medlemsservice og kommunikation

Welfare Tech

Netværk og matchmaking

T: +45 3139 7892

LinkedIn

Skype id : krista.blaabjerg2

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Welfare Tech bliver til Danish Life Science Cluster. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder fra netværket og invitationer til kommende arrangementer direkte i din mail-boks.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png