2021-04-27-Welfre-Tech-overgår-til-Dansih-Life-Science-Cluster-kopi.jpg

Welfare Tech bliver en del af Danmarks nye sundhedsklynge

Den 27. april besluttede medlemmerne af Welfare Tech enstemmigt, at foreningen skal føres ind i Danish Life Science Cluster. Kontoret i Odense og alle klyngens aktiviteter vil fortsætte i regi af Danmarks nye sundhedsklynge.

Welfare Tech bliver en del af Danmarks nye sundhedsklynge for life science og velfærdsteknologi.

Medlemmerne af Welfare Tech har enstemmigt stemt ja til at nedlægge klyngen og overføre alle Welfare Techs aktiviteter til Danish Life Science Cluster. Skiftet giver endnu større netværk, flere aktiviteter og bedre adgang til ny viden for medlemmerne af Welfare Tech.

Virksomheden A/S Kurt Hansen fra Svendborg, der har været medlem i Welfare Tech i en årrække, ser frem til et endnu større netværk i Danish Life Science Cluster. Direktør Jens Kurt Hansen siger:

- Værdien i Danish Life Science Cluster ligger for os i, at vi nu bliver en del af et endnu større netværk nationalt, der både fokuserer på velfærdsteknologi, medicoteknik, farma, biotek life science og lignende. Vi kan derfor i øget grad skabe kontakt til relevante virksomheder, universiteter og uddannelsessteder i hele landet.

A/S Kurt Hansen udvikler bl.a mekaniske løsninger og produktionsoptimeret design. Virksomheden har en ISO 13485-certificering inden for medicinsk udstyr.

Alle de aktiviteter, som medlemmerne gennem ti år selv har været med til at udvikle i Welfare Tech fortsætter i regi af Danish Life Science Cluster – det gælder eksempelvis events, netværksgrupper, innovationsprojekter og forskellige former for videndelingsaktiviteter.

Stærkt netværk udvides til nye områder

Bestyrelsesformand i Welfare Tech, Jens Ole Pedersen, er glad for, at medlemmerne bakker op om Danmarks nationale sundhedsklynge, som medarbejderne i Welfare Tech har lagt mange kræfter i at være med til at skabe.

- I Welfare Tech har vi gennem 10 år skabt et stærkt og unikt netværk for aktører, der arbejder med velfærdsteknologi. Med Danish Life Science Cluster udvider vi netværket til at også at rumme aktører fra biotech og farma-områderne. Med det nationale netværk inden for både life science og velfærdsteknologi bliver Danish Life Science Cluster et værdifuldt forum for Welfare Techs medlemmer. Virksomhederne får her endnu bredere adgang til et kompetent og kvalificeret netværk med mulighed for at trykprøve ideer og sammen med potentielle brugere at få udviklet nye produkter og løsninger, siger Jens Ole Pedersen.

Baggrund for Danish Life Science Cluster

Regeringen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udnævnt life science og velfærdsteknologi til samlet at udgøre én af Danmarks styrkepositioner. Derfor ydes der kun støtte til én klyngeorganisation, som skal være landsdækkende og favne både life science og velfærdsteknologi.

Medlemstilbud i hele landet

Danish Life Science Cluster får kontorer i Odense, Aarhus, Aalborg og et sted i Region Sjælland, som ikke er fastlagt. Derudover etableres hovedkontoret i København. Medarbejderne i Welfare Tech og lokalerne i Odense vil fortsætte som en regional hub af Danish Life Science Cluster.

- Nu hvor den nationale sundhedsklynge bliver forankret i alle fem regioner, kan vi i endnu højere grad tilbyde medlemmerne at deltage i netværk og projekter i den kommunale drift og i den kliniske praksis på landets hospitaler, forklarer Krista Ebsen Blaabjerg, chef for medlemsservice og kommunikation. 

Se og tilmeld dig til arrangementer (digitale og fysiske) og netværksgrupper.

Læs også om de igangværende projekter. Og følg med i nyhederne fra Danish Life Science Custer, så du hele tiden er opdateret.

Kontakt

Søren_NY1.jpg

Søren Møller Parmar-Sielemann

Adm. direktør

Welfare Tech

Projektstyring, innovationspartnerskaber og sundhedsinnovation

T: +45 2932 7470

LinkedIn

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png