2021-03-19-App-giver-mere-træning-til-borgere-i-eget-hjem foto 2.jpg

App giver mere træning til borgere i eget hjem

Aarhus Kommune opnår gode resultater med hjemmetræningsprojekt. Med ny træningsplatform bliver det muligt at tilbyde borgerne mere fysisk træning derhjemme uden ekstra omkostninger for kommunen.

Medlemshistorie fra ExorLive

Da Eva Friis deltog i et projekt i Aarhus Kommune, blev hendes træning flyttet hjem til hende selv, og hun fik fordoblet antallet af træningsydelser – uden at det øgede omkostninger for kommunen.

- Jeg er så glad for, at genoptræningen foregår herhjemme i min normale hverdag. Træningen går godt, og jeg har ikke oplevet det som hårdt, fordi mine hjemmehjælpere har været motiverende og en god støtte. Hvis jeg har brug for en pause til lige at få vejret, så sætter jeg mig et øjeblik, og så er jeg klar igen, siger Eva Friis.

Aarhus Kommune har testet en app, der åbner for et tværfagligt samarbejde mellem fysio- og ergoterapeut, SOSU-medarbejder og borger. Flere kommuner i Danmark og resten af Skandinavien benytter allerede samme app til at skabe træning og hverdagsrehabilitering for borgere i eget hjem.

ExorLive Assistant - Interview med Eva from ExorLive on Vimeo.

SOSU-medarbejder hjælper med træningen

Den digitale træningsplatform hedder ExorLive Assistant, og her kan fysioterapeut og andet personale følge resultater og tilpasse programmerne.

Kommunens fysioterapeut formidler træningen, og SOSU-medarbejderen kan via deres egen app se borgerens træningsprogram med video-beskrivelse. Personalets rolle er at støtte og hjælpe borgeren med at gennemføre øvelserne ud fra videobeskrivelserne. Fysioterapeuten får automatisk vigtig data og feedback fra træningen og kan let redigere træningsforløbet i dialog med SOSU-medarbejderen, hvis der er behov for det.

Kan nu selv rejse sig efter fald

Inden projektet trænede Eva Friis to gange om ugen med sin terapeut. I det 13 uger lange forløb med Exorlive Assistant er træningsmængden øget til fire gange om ugen, og Eva Friis kan mærke, at hun får trænet sine muskler.

- Når jeg faldt før i tiden, kunne jeg ikke selv rejse mig. Forleden faldt jeg ned af sofaen, fordi jeg var faldet i søvn, men denne gang kunne jeg selv komme op - jeg kan mærke jeg er blevet stærkere. Og jeg er også forpustet efter hver træning, fortæller Eva Friis.

Eva Friis ønsker at fortsætte træningen, nu hvor projektet er slut, fordi hun sætter pris på øvelserne fire gange om ugen. Hun mærker også, at hun har mere energi og klarer sig bedre i sin hverdag.

- I går var jeg på Skejby Sygehus, så til frisør og bagefter ude at handle. Jeg kom først hjem kl 17, og jeg klarede det hele selv, siger Eva Friis med stolthed.

Resultat af projektet

Aarhus Kommune har afprøvet Exorlive Assistant på to forskellige målgrupper:

  • Borgere visiteret til træning efter SEL § 83A1
  • Borgere visiteret til vedligeholdende træning efter SEL § 86.22

Virksomheden bag træningsapp’en ExorLives egen vurdering af projektet:

- Med indsatsen er det muligt at tilbyde borgerne mere træning i hjemmet inden for den eksisterende økonomiske ramme. Således skabes bedre forudsætninger for, at borgernes funktionsevne fastholdes, og behovet for mere hjemmepleje udsættes.

Resultaterne af afprøvningerne viste ifølge ExorLive, at Exorlive Assistant er:

  • Driftssikkert, let og intuitivt at anvende.
  • Lagrer og videregiver brugbare data på træningsforløb.
  • Er tidsbesparende at anvende for fysioterapeuten.
  • Øger borgernes og sosu-medarbejdernes motivation for at træne.

Digitale løsninger fra ExorLive benyttes allerede i 93 af landets 98 kommuner. For yderligere information og for adgang til rapporten fra Aarhus Kommuner, kontakt:

salg@exorlive.com

Aarhus Kommune og ExorLive er medlemmer af Welfare Tech.

Foto og video fra ExorLive.

Kontakt

Kasper Bøtcher Hesselbjerg

Salg- og markedsansvarlig Danmark

ExorLive AS

T: +47 2252 4234

M: +457875 5959

Download vCard

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig Welfare Techs nyhedsbrev og få nyheder fra netværket og invitationer til kommende arrangementer direkte i din mail-boks.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png