• Forside >
  • Nyheder >
  • Ny informationsside giver dig svar og fakta om Danish Life Science Cluster
2021-03-08-Ny-informationsside-giver-dig-svar-og-fakta-om-Danish-Life-Science-Cluster.jpg

Ny informationsside giver dig svar og fakta om Danish Life Science Cluster

Danmarks nationale sundhedsklynge, Danish Life Science Cluster, er nu klar med en informationsside, hvor du finder svar om alt fra etablering og medlemskab til de forskellige partnere bag samarbejdet.

Hop ind på Danish Life Science Clusters nye informationsside og tilmeld dig nyhedsbrevet. Vi er stadig midt i den spændende etableringsfase, men har samlet de væsentligste informationer og fakta til dig. Du kan læse om, hvordan du bliver medlem, og hvad du får ud af dit medlemskab. Du kan følge med i nyheder og arrangementer og finde svar på de oftest stillede spørgsmål. Du finder også kontaktinformationer på medarbejderne i sekretariatet og oversigter over bestyrelsen og partnerne bag.

Danish Life Science Cluster bygger på fundamentet, som de fem eksisterende klyngeorganisationer har skabt gennem et årti. I 2021 fusioneres de regionale klyngeorganisationer til én national enhed, med fem regionale hubs. Derfor vil du i Danish Life Science Cluster møde stort set de samme aktiviteter og medarbejdere, som du kender fra de eksisterende organisationer. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vil du følge med i udviklingen og modtage nyheder og invitationer fra Danish Life Science Cluster direkte i din mailboks, kan du nu tilmelde dig Danish Life Science Clusters nyhedsbrev. Du finder linket øverst på informationssiden.

BESØG INFORMATIONSSIDEN

Sammen får vi stor gennemslagskraft

Danish Life Science Cluster lægger fra land med et højt ambitionsniveau. Det er vi klar over, men vi tror på, at vi kan. Vi vil ganske enkelt skabe en dansk sundhedsklynge, der på sigt kommer til at kunne måle sig med de bedste i verden. Og vi vil skabe endnu bedre rammer for erhvervsvækst inden for to af Danmarks største vækstpotentialer, life science og velfærdsteknologi.

Danske virksomheder skal have endnu nemmere adgang til viden og finansiering. Samarbejdet på tværs af Danmark, på tværs af life science og velfærdsteknologi, på tværs af hospitaler, kommuner og virksomheder skal styrkes. Så der i tæt samarbejde bliver udviklet produkter og løsninger med både nationalt og internationalt kommercielt potentiale.

Hovedfokusområderne i Danish Life Science Cluster er:

  • Digitalisering og sundhedsdata
  • Personlig behandling
  • Grøn omstilling
  • Agilitet - vær beredt på nye sundhedsudfordringer – eksempelvis COVID 19.

Målene for Danish Life Science Cluster er:

  • At skabe en platform for samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og sundhedssektoren. 
  • At skabe vækst i erhvervslivet gennem innovation og iværksætteri på sundhedsområdet
  • At formidle viden fra forskning og vidensinstitutioner til erhvervslivet, regioner og kommuner
  • At styrke udviklingen af innovative sundhedsløsninger og -teknologier i virksomhederne
  • At tiltrække kapital til sundhedsinnovation og iværksætteri

Partnere bag

Bag Danish Life Science Cluster står en bred partnerkreds, som tæller de fem eksisterende klynger på området, samt Danmarks fem største universiteter, fem GTS´er, de fem danske regioner og seks branche- og erhvervsorganisationer:

  • Welfare Tech
  • Biopeople
  • Copenhagen Healthtech Cluster (CHC)
  • Life Science Innovation North (LSI)
  • MedTech Innovation Consortium (MTIC)
  • Københavns Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet DTU
  • Aalborg Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Syddansk Universitet
  • FORCE Technology
  • Bioneer
  • Alexandra Institute
  • Teknologisk Institut
  • DHI
  • Region Nordjylland
  • Region Midtjylland
  • Region Syddanmark
  • Region Sjælland
  • Region Hovedstaden
  • Lif
  • Medicoindustrien
  • Dansk Biotek
  • Danish Care
  • Dansk Erhverv
  • Dansk Industri

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark og Syddansk Universitet er alle medlem af Welfare Tech.  

Billede: Danish Life Science Cluster, John Shin Hansen

Kontakt

Søren_NY1.jpg

Søren Møller Parmar-Sielemann

Adm. direktør

Welfare Tech

Projektstyring, innovationspartnerskaber og sundhedsinnovation

T: +45 2932 7470

LinkedIn

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig Welfare Techs nyhedsbrev og få nyheder fra netværket og invitationer til kommende arrangementer direkte i din mail-boks.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png