OPI-SUBSITE
2017 12 01 OPI case Vela stol Rumba.jpg'

Forældrestol til neonatalafdeling

Sygehus efterspurgte en stoleproducent til samarbejde omkring en forældrestol. Læs om forløbet, der har affødt udvikling af prototype, indgåelse af en OPI-aftale og fokus på videreførelse af konceptarbejdet.

Kategori : Innovation
Ejer : VELA Medical

Casen oprettet: 21.05.2015

Et Ph.d. projekt på neonatalafdelingen på Sygehus Lillebælt/Kolding Sygehus undersøger hvilken effekt en fadervenlig neonatalafdeling har på børn, forældre og personale. Baggrunden er, at et barns udvikling er afhængig af en tidlig forældre-barn relation. Hos et for tidligt født eller sygt nyfødt barn er det vanskeligt at etablere denne relation, fordi forældrene er stressede og fyldte med angst. Idet personalet i nuværende praksis hovedsageligt har fokus på barnets og moderens behov under indlæggelsen har fædre hidtil været en overset gruppe.

I studiet har man blandt andet fundet, at forældrene har behov for at have en seng ved deres barn kuvøse, for hele tiden at kunne være tæt på. Da de fysiske rammer på neonatalafdelingen på Kolding Sygehus betyder, at der af arbejdsmiljø hensyn ikke må tilknyttes en hospitalsseng til hver kuvøse, opstod derfor et ønske om at udvikle en stol, som kunne tilgodese de krav som forældre/barn og personale stillede. Sygehus Lillebælt/Kolding Sygehus efterspurgte i den forbindelse et samarbejde med en stoleproducent omkring en forældrestol til neonatalafdeling.

Læs om, hvordan du kommer godt i gang med dit OPI-samarbejde

Brugerinddragelse

I den familievenlige neonatalafdeling sidder barnet i hud mod hud kontakt med sine forældre så hurtigt som muligt efter modtagelsen i afdelingen og efterfølgende flere gange dagligt, da undersøgelser viser, at hud mod hud kontakten er med til at skabe tilknytning mellem barn og forælder. Forældrene sidder 3-4 timer ad gangen med deres barn, og dette stiller krav til siddekomforten, da forældrene har begrænset bevægelsesfrihed, når de sidder med deres præmature barn, som er monitoreret med sonder, iv-adgange, ilt mv.

Når forældre sidder med deres barn i hud til hud kontakt i nuværende stol skaber det arbejdsmiljømæssige problemer for personalet (sygeplejersker, læger og tværfaglige samarbejdspartnere, eksempelvis bioanalytikere) ved flytning af stol og tilhørende skammel og arbejdshøjden. Stolen manglende komfort betyder, at forældrene ikke fysisk kan sidde så længe med deres barn hud mod hud, som ønskeligt, og personalet må servicere dem, fordi de ikke kan nå ammemælk, drikkevarer og lignede, når de er 'fastlåst' i nuværende stol.

Undervejs i forløbet blev kravene til stolen tydeliggjort:

  • God sidde komfort – forældre skal kunne sidde i stolen 2 – 3 timer ad gangen, fordi børnene ligger hud mod hud hos sine forældre (kænguru metoden)
  • Forældre skal trygt kunne sidde med 1 – 2 små børn i stolen, også selvom børnene er koblet til slanger osv.
  • Forældrene kan sidde med deres barn/børn, når de skal have mad (amme, flaske eller sondemade)
  • Lille siddebord til små medicinbægere med modermælk, et vandglas eller lignende.
  • Ryglænet skal kunne indstilles i forskellige siddestillinger (fra ret til liggende)
  • Komfort i forhold til, at moren evt. er fysisk besværet efter kejsersnit
  • En skammel til benene
  • Stolen skal kunne flyttes – dvs. hjul som også skal kunne låses
  • Stolen skal kunne hæves og sænkes i højden (arbejdsstillinger for personalet)
  • Materialet skal kunne rengøres, hygiejnisk

Virksomhedsinvolvering

Sygehus Lillebælt/Kolding Sygehus efterspurgte i den forbindelse et samarbejde med en stoleproducent omkring en forældrestol til neonatalafdeling. OPI-Lab Task-forcen havde gennem Idéklinikken, Region Nordjylland, kontakt til stoleproducenten VELA Medical, og en henvendelse hertil om ovenstående behov og ønsker førte til et møde mellem parterne. Der var enighed om at undersøge behovene yderligere, og i den forbindelse ville VELA Medical gerne stille en prototype-stol til rådighed for afprøvning på Neonatalafdelingen på Kolding Sygehus, således at funktionelle krav til stolen kunne belyses yderligere.

Læs også: Screening af partnere

Test og  feedback

I efteråret 2013 blev en prototypestol leveret til videre afprøvning på neonatalafdelingen, og i marts 2014 blev resultaterne af afprøvningen forelagt parterne. Der var overordnet stor interesse for stolen, men der var også en række punkter med forbedringspotentiale. På baggrund heraf fremstiller VELA Medical en prototype-stol version 2, som afdelingen får mulighed for at afprøve og evaluere på. Parterne ønsker ligeledes at videreføre konceptarbejdet og skaffe yderligere finansiering gennem et markedsmodningsfondsprojekt.

Ledelsen på Kolding Sygehus ønskede at formalisere samarbejdet, og der blev udarbejdet en OPI-aftale med udgangspunkt i Modelaftale 1A. Den Ph.d. studerende udarbejdede med input fra kolleger og Syddansk Sundhedsinnovation et pilottestdesign, der blev vedlagt OPI-aftalen.

Udarbejdelse af en OPI-aftale bidrager til at forventningsafstemme mellem parterne: Herved tydeliggøres det også over for parterne, hvorfor offentliggørelse af projektresultater er hensigtsmæssig og ikke fratager virksomheden dens incitament til at bidrage til projektet. Gennem gensidig indsigt og forståelse åbnes også op for yderligere samarbejdsmuligheder.

Den indtil videre opnåede viden og erfaringer blev præsenteret på en workshop i forbindelse med European Spontaneous Preterm Birth Congress, afholdt d. 21.-24. maj 2014 i Svendborg.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png