OPI-boks.png
2018-04-24 Sensorteknologi optimerer potentialet på bidetsæder.jpg (1)

Sensorteknologi optimerer potentialet på bidetsæder

Stadigt flere kommuner investerer i velfærdsteknologi, men brugt forkert eller slet ikke, gør ofte investeringerne værdiløse. Det har J. Honoré Care fra Fredericia nu gjort noget ved og tilføjet sensorteknologi til deres bidetsæder, så fx kommuner og ledelse på plejecentre kan måle brugen.

En lille sensor som sættes på bidetsædet (o.a. hjælpemidler, red.) kan måle brugen og dermed om hjælpemidlet giver den ønskede effekt. J. Honoré Care har indgået samarbejde med Device Intelligence/WelfareTrack, som sidste år fik overrakt særprisen til konkurrencen CareWare Next.

 

- Sensorteknologi er fremtiden og giver nogle rigtig spændende optimeringsmuligheder for kommunerne. Jeg ser det først og fremmest, som et målbart implementerings- og analyseredskab til de kommuner, som ønsker at optimere potentialet ved bidetsæder yderligere, siger Mads Honoré Jacobsen, Business Development Manager hos J. Honoré Care.

Foto: Fra venstre: Joachim Kristensen, medstifter Device Intelligence og Mads Honoré Jacobsen, J. Honoré Care

Gevinstrealisering for kommunerne

Nedbrud koster penge og er besværlige for kommunerne, men med sensorteknologi kan nedbrud undgås eller kommes i forkøbet. Elektroniske hjælpemidler skal serviceres jævnligt – afhængigt af intensiteten af brugen.

- Via sensorteknologien får vi kvantitative data, som vi kan bruge videre til analyse og finde ud af, hvor mange gange bidetsædet bliver brugt. Det giver objektive vurderinger, som er et godt supplement til spørgeskemaer og interviews med ledelse og plejepersonalet, siger Søren Pallesen, projektleder hos Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune.

Læs også Sådan skaber sensorløsninger værdi i kommunerne

Fordele ved sensorteknologi

Sensoren sender trådløst data til en central enhed, som personale eller ledelse kan tilgå fra både computer, tablet eller smartphone. Derefter bliver dataene analyseret og visualiseret, så personalet kan se om bidetsædet bliver brugt optimalt, hvor mange gange og om der eventuelt er behov for service. Samtidig giver det også mulighed for at se, om der skulle være uhensigtsmæssige mønstre i anvendelsen af bidetsæderne.

- Hvis der fx er 50 bidetsæder installeret på et plejecenter og det kun er 80%, som bliver anvendt, så ville det være muligt for personalet målrettet at undersøge årsagen samt igangsætte forbedrende tiltag, som fx ekstra uddannelse. Det kunne også være, at der ikke længere er behov for hjælpemidlet hvorfor bidetsædet i stedet kunne være til gavn et andet sted, fortæller Mads Honoré Jakobsen.

Mød Honoré Care på stand C1-023 på Health & Rehab 15-17. maj, hvor du kan høre og se demomodel mv.

Honoré Care er leverandør og specialist indenfor bidetsæder, vaske-tørretoiletter og andre hjælpemidler. Besøg hjemmesiden eller kontakt Mads Honoré Jacobsen for mere information, T. +45 2269 0791, mads@honorecare.dk

Honoré Care og Aarhus Kommune er medlem af Welfare Tech.

Kontakt

Mads Honoré Jacobsen

Business Development Manager

J. Honoré Care ApS

Marketing

T: +45 7556 3244

M: +45 2269 0791

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png