OPI-boks.png
2018-06-19-Folkemødet-2018-i-ord-og-billeder.jpg

Folkemødet 2018 i ord og billeder

Folkemødet 2018 var igen i år rig på debatter om fremtidens sundhedsvæsen. Vi giver her 5 nedslag i nogle af årets mange debatter om digitalisering, offentlig-privat samarbejde, diabetesindsatser, big data og ikke mindst de unges ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.

Teltpælene er rykket op, bannerne rullet sammen og de mere end 110.000 gæster er taget hjem. Det 8. Folkemøde på Bornholm kan se tilbage på fire fantastiske dage, fyldt med debatter, meningsudvekslinger og netværk på kryds og tværs. Igen i år dominerede sundhedsdebatterne Folkemødet og skabte en åben dialog om brugen af sundhedsdata, kunstig intelligens, sundhedsapps og samarbejdet mellem private virksomheder og offentlige organisationer, når der skal tænkes nyt i sundhedssektoren. 

- Folkemødet er den korte afstand mellem mennesker, og her er højt til loftet, sagde borgmester Winnie Grosbøll fra Bornholms Regionskommune, ved den officielle åbning torsdag. 

- Vi skal ikke nå en pointe eller en konklusion på 2 minutter eller 4 dage. Dialogen kan fortsætte og sætte gang i konkrete initiativer. Det er tilliden, samtalen og fællesskabet, der er grundstenene i Folkemødet, og det er det bedste vi har i Danmark. Vi skal ranke ryggen og træde stien, sagde hun.

Velkommen til folkemødet 2018 fra Folkemødets formand #fm18 #fmdk

Et opslag delt af Welfare Tech (@welfaretech) den

Vi giver her 5 nedslag i ord og billeder fra de mange debatter; fra digitalisering over offentlig-privat samarbejde, diabetesindsatser og big data til de unges ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.  

Digitalisering


 

Topchef André Rogaczewski, der fornylig høstede et trecifret millionbeløb på børsnoteringen af it-virksomheden Netcompany, efterlyste i en debat hos KL et større momentum i udviklingen af sammenhængende it-systemer til det offentlige.

- Vi er enige om at gøre noget sammen. Det er en modningsproces, og derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden er klar, hvis grænserne rykker sig, så vi kan tage skridtene frem, sagde André Rogaczewski.

Debatpanelet, der også bestod af Thomas Rysgaard Christiansen fra KOMBIT, Rikke Hougaard Zeberg fra Digitaliseringsstyrelsen og Carsten Bodal fra Udbetaling Danmark, var enige om, at digitalisering har et stort potentiale i det offentlige. Alle parter har et ansvar for processen, lød det, men der er også usikkerhed omkring, hvem der driver de enkelte spor. Derfor skal der sættes nogle konkrete områder og funktioner op, som man vil lave en sammenhængende digitalisering til, og der skal laves en handlingsplan, som man i fællesskab kan eksekvere på. 

- Udfordringerne vi har med digitalisering i Danmark skyldes, at vi er langt foran andre lande, sagde André Rogaczewski. Dét øger borgerens forventninger til systemerne og til hvordan, vi som borgere kan modtage velfærdsydelser digital - som vi kender det fra andre områder i vores hverdag. Vi skal som borgere ikke mærke, at der er forskellige systemer, der taler sammen, eller hvordan sammenhængene skabes mellem de forskellige forvaltninger. Det skal bare virke! Samtidig stiller det krav til etiske og demokratiske hensyn, så tilliden til borgeren bevares. For hvordan forholder vi os som borger til, at data, indsamlet til et formål, bruges til et andet? Det har et enigt Folketing tidligere på året givet hinanden håndslag på, at retssikre i en ny aftale om digitaliseringsklar lovgivning.   

 

Offentlig-privat samarbejde


 

Fra OPS-scenen i Danchells Anlæg blev der fredag sat fokus på, hvordan det offentlige får mere ud af potentialerne hos de små entreprenante innovatører. Fem virksomheder var sammen med to kommuner inviteret ind til en snak om, hvordan samarbejdet og relationerne mellem de private virksomheder og offentlige organisationer kan forbedres, og hvor der findes snubletråde, der kan besværliggøre en fælles gevinstrealisering. Ved hjælp af en række snore; tykke, tynde, lange, korte, flossede og ikke flossede, med og uden knuder, gav debattørerne et visuelt bud på, hvordan samarbejdet opleves på begge sider af bordet, og hvordan det kan forbedres.

- Det er svært at gennemskue, hvad der er oppe og nede i kommunerne. Der er en enorm målgruppefokusering, mens det vi forsøger at skabe er værdi for alle borgere i kommunen, sagde Thit Aaris-Høeg fra Fonden for Socialt Ansvar.

 

Kommunerne skal sætte innovation på dagsordenen og turde gentænke sig selv som kommune, fx gennem fælles uddannelse. Og så skal vi væk fra nulfejlskulturen. 

- Skabelse og innovation mellem det offentlige og det private skal have plads til at fejle, og til at lære af fælles erfaringer. Det er ærgerligt, at det er blevet kasser, hvor kommuner og virksomheder sidde på hver sin side. Vi skal sammen finde nye veje, via samarbejder og lære af hinanden, lød det fra Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk Kommune, og Allan Westh, centerchef i Bornholms Regionskommune. 

Samarbejdet skal skabe værdi for både det offentlige og det private. Det oplever de hos Wavecare.
 
- Vi skal ikke kun skabe løsninger men også forretning. De løsninger Wavecare har udviklet sammen med det offentlige eksporteres i dag til udlandet og der er tegn på yderligere vækst, sagde Bjørn Wennerwald fra Wavecare.

 

Diabetesindsatser


 

Diabetesforeningen inviterede til prisoverrækkelse med kongelig deltagelse. H.K.H Prins Joachim overrakte Diabetesforeningens Handlingspris 2018, som gik til Vejle Kommune. Prisen blev givet for kommunens opsøgende sygepleje, der dokumenterer effekter, sætter borgerne i centrum og individualiserer behandlingstilbuddene til den enkeltes behov. Det er god inspiration for andre kommuner til, hvordan man får stillet tidlige diagnoser og skaber samarbejde på tværs af fagligheder. Og det er nødvendigt i en tid, hvor flere danskere lever med diabetes. Dels er det i dag muligt at leve længere med sygdommen takket været tidlige og forebyggende indsatser, dels rammes flere af Type 2-diabetes som følge af usund livsstil med overvægt og for lidt motion.  

- Type 2-diabetes er en stor udfordring, der koster flere mennesker livet end malaria, tuberkolose og hiv - til sammen. Det er en udfordring, vi skal tage alvorligt, sagde H.K.H Prins Joachim, der er protektor for Diabetesforeningen.

 

Vi ønsker stort tillykke til Vejle Kommune. 

 

 Big data


 

Et af de store buzzwords i sundhedssektoren er big data. For i en tid, hvor der er øget efterspørgsel på, hvad hospitalerne skal levere, mens ressourcerne bliver færre, er automatisering via sundhedsdata interessant. Både i forhold til forebyggelse og til kvaliteten af sundhedsydelserne. 

I et 1-årigt projekt på Syddansk Universitet og OUH Odense Universitetshospital har man ved hjælp af dataalgoritmer kunne nedbringe forebyggelige hospitalsindlæggelse af svage ældre med 50%. Via data fra hjemmehjælpen og lægebesøg kan algoritmen opdage ændrede mønstre i de ældres tilstand og give et tidligt varsel. 

- Algoritmen kan overvåge og arbejde hele tiden, og det giver bedre mulighed behandling, sagde professor Uffe Kock Will fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i en debat om fremtidens hospital. 

Omvendt er der også en skyggeside i form af de etiske overvejelser, der rejser sig, når personfølsomme data samles og deles. 

- Det er fornuftigt og vigtigt, hvis vi kan bruge sundhedsdata til forebyggelse og sundhedsbehandling. Men vi er også optagede af borgernes privatliv. Vi skal spørge, hvad borgene vil. Inddrage dem, og fortælle, hvad dataene bruges til. Vi skal have accept fra dem og alternativer klar, hvis de ikke vil dele data. Ellers risikerer vi at miste tilliden i et overvågningssamfund, hvor staten ved mere om en selv, end man selv gør, lød det fra Sine Jensen fra Forbrugerrådet TÆNK. 

Empirien viser, at folk generelt gerne vil deltage og dele deres sundhedsdata, men der skal være mening med det. De vil gerne spørges inden dataene indsamles, ligesom de vil have sikkerhed for at dataene ikke bliver misbrugt. Der findes grelle eksempler på, hvordan data pludselig bruges i andre sammenhænge end dem de oprindeligt var tiltænkt. 

- Langt hen ad vejen kan vi bruge vores sunde fornuft. Vi behøver ikke data til at se, om en person er overvægtig og måske inaktiv. Vi ved godt, når børn ikke møder op i skolen, osv. Når det er meningsfuldt at bruge big data, skal vi også have en parathed til at hjælpe og sætte ind med den nødvendige hjælp – det skal samfundet også være klar til, lød det fra debatpanelet, der desuden bestod af praktiserende læge Carl J. Brandt, direktør Kim Brixen fra OUH Odense Universitetshospital, professor Christian Nøhr fra Syddansk Universitet, lektor Søren Vingtoft fra Region Sjælland, forvaltningschef Thune Korsager fra Aarhus Kommune og direktør Lisbeth Nielsen fra Sundhedsstyrelsen. 

 Hvad vil de unge have?


 

En af de mest overraskende debatter var et dialogmøde hos OUH Odense Universitetshospital, hvor fem unge i alderen 20 til 25 år var sat stævne for at høre, hvilke forventninger de havde til fremtidens sundhedsvæsen. Ikke blot som fremtidens patient men også som pårørende. Til stede var også et panel af ledere fra sundhedsorganisationer, regioner og uddannelsesinstitutioner, her i blandt Welfare Tech, der spurgte ind til de unges tanker.

Digitale løsninger må ikke være en erstatning for den direkte patientkontakt, lød det enstemmigt fra unge-panelet. Tryghedsfølelsen ved den personlige samtale med lægen eller sygeplejersken, kan ikke erstattes med sundhedsapps eller videokonferencer.   

- Jeg bruger patientappen til at slå sygdomme op. En app kan give mig beskeder og påmindelser, ligesom den kan bruges til at booke tider og forny recepter. Men når jeg er patient, vil jeg gerne have, at der er nogen der passer på mig, sagde en fra ungdomspanelet.

En af de positive ting ved sundhedsapps er tilgængeligheden og muligheden for at tjekke dem, når man har tid. eBoks og hjemmesider er ofte for tidskrævende, med for mange klik inden man når den information, man har brug for. Og så er de sjældent mobilvenlige. Rådet lød: Gør det lettere og hurtigere at få den information, man har brug for via telefonen.  

- Jeg er ikke så flittig til at åbne min eBoks, hvis det ikke lige er interessant. Jeg forstår ikke, hvad jeg skal bruge informationerne til. Det kunne være fint, hvis I kunne hjælpe med at sortere i det –fx en chatbot i stedet for lange udførlige mails. Jeg har ikke brug for 7 sider lang tekst, men kort og godt hvad sker der, sagde en af paneldeltageren, og mindede om at skrive og tale i et sprog man kan forstå, selv om man ikke er læge.   

- Hvorfor ansætter I ikke nogle ’mellem-mennesker’, der kan give en personlig samtale. Den vigtigste del i sundhedsvæsenet, når man fejler noget, er tryghed, og det kan man bedst få via personlig kontakt, lød det.  

 

 

  

 Næste år omdannes Allinge igen til Folkemøde. Det er den 13. til 16. juni 2019. 

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png