OPI-boks.png
2018-07-05 Sådan undgår du røde tal på bundlinjen på dit næste OPI-innovationsprojekt.jpg

Sådan undgår du røde tal på bundlinjen på dit næste OPI-innovationsprojekt

Ekstern funding af Offentlig-Privat-Innovations projekter skaber gode muligheder for virksomheder – og fx kommuner – at komme i mål med et OPI-projekt. Her kan du få gode og tips til, hvor du kan finde hjælp til at søge eksterne midler.

Samarbejdet mellem virksomheder og offentlige partnere KAN blive et dyrt bekendtskab - specielt for den private part: virksomhederne. Udfordringen for virksomhederne er, at de ikke nødvendigvis får konkret resultater bundlinjen, men må investere meget tid og mange penge ind i deres udviklingsarbejde. Gevinsten er derfor langsigtet. Og det kan være fatalt for en især en lille virksomhed/start-up.

Læs mere Sådan satte fondsmidler sætter turbo på Applikators OPI-samarbejde

Søg OPI-midler og undgå røde tal på bundlinjen

Vejen frem for virksomheder og offentlige parter i deres samarbejde kan derfor være at søge eksterne midler til deres OPI projekter. Det er muligt for alle parter i OPI-projekter at modtage hel eller delvis støtte til deres arbejde i projekterne. Der er i dag en lang række fonde, der netop støtter op om erhvervsrettet udvikling.

Syddansk Sundhedsinnovation har udarbejdet et årshjul over relevante fonde og støttemuligheder til innovationsprojekter. Virksomheder og offentlige parter har også mulighed for at få yderligere hjælp i deres ansøgningsproces.

- Fundingteamet i Syddansk Sundhedsinnovation hjælper også gerne virksomheder, sygehuse, kommuner og andre regionale samarbejdspartnere med at finde relevante finansieringskilder til innovationsprojekter. De kan også hjælpe med fx at målrette din ansøgning til relevante fonde, udtaler Caroline Strudwick fra Syddansk Sundhedsinnovation. 

Under værktøjer på OPIguide kan du få mere konkret viden om, hvor du kan søge midler til dit næste Offentlig-Privat-Innovationsprojekt.

Se Årshjul over fonde og støttemuligheder

 

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png