OPI-boks.png
Månedens profil: MariCare

Månedens profil: MariCare

I mere end 10 år har den finske virksomhed MariCare skabt opsigtsvækkende sundhedsinnovation og udført mere end 3.000 installationer, som skal sikre ældre at kunne bo i et mere sikkert og hjemligt miljø. Læs mere om månedens profil i november: MariCare.

MariCare er kendt for især Elsi Smart Floor, der opfanger og sporer menneskets bevægelse og placering i forhold til sin position på gulvet. MariCare tilbyder også en række andre sensorteknologier til pleje- og omsorgssektoren, der er med til at forbedre sikkerhed, service og livskvalitet. MariCare er repræsenteret i seks lande på tværs af to kontinenter: Sverige, Finland, Frankrig, Danmark, Australien og Norge.

MariCare kigger på Danmark – og især Odense – som værende frontløber indenfor velfærdsteknologi. Ved dette års WHINN – Week of Health and INNovation i Odense, mødte Welfare Tech Mervi Peltonen, Sales Manager hos MariCare. Mervi Peltonen fortæller herunder om virksomhedens styrker, udbytte af medlemskabet i Welfare Tech, samt syn på velværdsteknologi og dets udfordringer.

Hvorfor er MariCare medlem af Welfare Tech?

- MariCare blev medlem af Welfare Tech i 2012 – dengang under navnet MariMils. Lige siden vi blev en del af Welfare Tech, har vi oplevet et gensidigt godt og stærkt samarbejde, hvor Welfare Tech specielt har hjulpet med kommunikationen mellem os som virksomhed og kommunerne. Hillerød Kommune gav os mulighed for at teste og videreudvikle på et af kommunens plejecentre: Skovhuset Plejecenter. I dag er plejecenteret en af vores vigtigste referencer. 

Hvad får I ud af at være medlem?

- Fordelene ved vores medlemskab i Welfare Tech er blandt andet: mulighed for at udvide vores netværk og skabe forbindelse til matchende kontakter. Welfare Techs fokusområder, f.eks forebyggende sundhed og aldring, er ideelle for MariCare. Derudover er vi også meget interesseret i de netværk, som Welfare Tech er partner i. Herunder Demantec - det dansk-tyske samarbejde vedrørende demens.

Hvad kan I bidrage med til de andre medlemmer i klyngen?

- Welfare Tech klyngen er et værdifuldt netværk for os, hvor vi også har samarbejdet med flere af de andre medlemmer. Det bedste eksempel må være vores tætte samarbejde med Business Finland samt vores nye forhandler, Welldana Innocare, af vores produkt, eLea Activity Sensing. Vi samarbejder også med kommunerne og er meget interesserede i at dele vores viden om specielt ældre og borgere med demens.

Hvad har I særligt fokus på lige nu?

- Vi er netop påbegyndt et pilotprojekt i Aalborg, hvor vi har installeret vores 'eLea Solution' i den første testlejlighed. Her kan sygeplejersker fra hjemmeplejen blive trænet i at anvende produktet. Vores mål er at installere løsningen i 10 plejehjem og teste i 4-6 måneder. Ligeså har Københavns Kommune også startet et testforløb af eLea og vi er meget spændte på at få testresultaterne.

 Hvad er i dine øjne den største udfordring på markedet lige nu?

- Jeg vil mene, vi bør sætte os i brugerens sted, for der er mange innovative løsninger. Vi skal stille os selv spørgsmålene: Hvilken løsning kan gøre en forskel og/eller ændre måden, hvorpå vi arbejder? Hvilken innovation er sikker og værner om brugerens persondata? Hvilken data er til fordel for pleje- og omsorgssektoren og dets beboere? Hvad er værdien er velfærdsteknologi for klienterne?

- Disse spørgsmål er kun få eksempler ud af mange, som vi bør diskutere i søgen efter svar. Indenfor sundhedsområdet er det et faktum, at vi får færre hænder, flere ældre og mindre tid. Teknologi kan støtte og muliggøre et liv for ældre i eget hjem og skabe bedre vilkår for ældreplejepersonalet. Og så kan teknologien understøtte og skabe mere tryghed for de pårørende, som har familiemedlemmer, der bor i eget hjem. Dette er klart nogle af fordelene ved teknologi, siger Mervi Peltonen. 

Hvis du vil vide mere om MariCare, Elsi Smart Floor, eller eLea Activity Sensing, så klik ind på www.maricare.com eller kontakt Mervi Peltonen, Sales Manager, på enten T. +358 40 194 1485 eller E: mervi.peltonen@maricare.fi.

Se her, hvordan Elsi Smart Floor virker: 

MariCare har været medlem af Welfare Tech siden oktober 2012.

Læs også Hejdokter.dk er månedens profil i oktober.

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png