OPI-boks.png
2019-02-02 Viewcare_MIT WT.jpg

Månedens profil: Viewcare

Viewcare hjælper kommuner og regioner med at virtualisere sundheds- og socialydelser til borgere og patienter i eget hjem. Med gode resultater. Læs mere om månedens profil i februar.

- Det her fungerer for mig, siger en ældre borger, som er begejstret for det virtuelle besøg af en sygeplejerske i en danske kommune. Teknologien er ikke på bekostning af nærværet med borgeren - tværtimod.

Skærmbesøg hos ældre borgere i bl.a. Viborg Kommune sker gennem Viewcares kompetenceplatform, som sætter behandlere i stand til at levere ydelser over nettet ved brug af standard smartphones, tablets og pc’er.

Søren Hofmeister, adm. direktør i Viewcare, fortæller herunder om Viewcares spidskompetencer, plads i klyngen og syn på det velfærdsteknologiske marked.

Hvorfor er I medlem af Welfare Tech?

- Som en virksomhed, der understøtter regioner, sygehuse og kommuner med blivende forandringsprojekter, er Welfare Tech et naturligt organ for os at være medlem af. Her mødes virksomheder, kommuner, regioner og forskere med et fælles afsæt i bedre velfærd.

Hvad får I ud af at være medlem?

- Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk og andre aktiviteter, som har stor værdi for medlemmerne. Branchen, som over tid har nået en væsentlig modenhed, har haft stor gavn af de disse tiltag, som har været med til at sætte fokus på området. Senest så vi, hvordan en konference om videoteknologi kunne trække deltagere fra alle dele af landet og fra alle faggrupper. Det er meget berigende at deltage i.

Hvad kan I bidrage med/tilbyde til de andre medlemmer i klyngen?

- Ud over naturlige samarbejder og sparring, hvor det giver mening for medlemmerne, er Welfare Tech også blevet et talerør for branchen i fx Medcom-regi.

Hvad arbejder I med for tiden? – Nye produkter, samarbejder el.lign.?

- Vi arbejder med en lange række forandringsprojekter inden for virtuel hjemme- og sygepleje og borgerdreven bostøtte i danske kommuner. Og sammen med regionerne arbejder vi hårdt på at få adresseret nogle af de mange udfordringer, der opstår i takt med, at flere kronikkere skal konsulteres på landets mange ambulatorier, herunder brug af nye og smartere teknologiunderstøttede udredningsformer. Hvordan kan man sikre høj faglighed, sikkerhed, minimere spildtid, øge brugertilfredshed og self-empowerment? Her har Viewcare det privilegie at arbejde med nogle af landets mest visionære læger, sygeplejersker og forskere.

Hvad er i dine øjne den største tendens/udfordring på markedet lige nu?

- Vi oplever, at der er en stigende erkendelse af, at velfærdsteknologi ikke handler om teknologi, men om organisationers forandringsparathed. Teknologi i sig selv har ingen værdi, men anvendelse, forankringen og gevinstrealiseringerne har. Netop det har Viewcare arbejdet målrettet på i mange år, og derfor oplever vi også i disse år en kraftig vækst inden for området.

Siden 2010 har Viewcare understøttet 60 forandringsprojekter i danske kommuner og hospitaler - og disse bidrog til en omlægning til over 300.000 virtuelle konsultationer og besøg i 2018.

Se mere i dette indslag fra TV MidtVest

 For mere information om Viewcare, så gå ind på www.viewcare.dk eller kontakt Søren Hofmeister, direktør i Viewcare, T. +45 2218 0707, hof@viewcare.com.

Viewcare har været medlem af Welfare Tech siden juni 2012.

Læs også Medqure er månedens profil i januar.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png