OPI-SUBSITE
2019-05-14 SOSU event 2019.jpg

5 nærende initiativer på SOSU-området

Mangel på hænder, tid og små ungdomsårgange til SOSU-uddannelsen. Realiteterne står i kø hos både kommuner, de danske SOSU-skoler og de studerende. Kan velfærdsteknologi være løsningen? Her er et kort overblik over 5 initiativer på SOSU-området.

Tre ud af fire kommuner har problemer med at skaffe arbejdskraft til at passe på et stigende antal ældre. I 2026 vil der, ifølge FOA, mangle 40.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere på landsplan. Samtidig er antallet af ældre stigende og antallet af unge, som søger ind på SOSU-skolerne faldende.

Flere initiativer ER sat i gang for at vende den negative spiral. Både på nationalt – og politisk – plan, lokalt på de danske SOSU-skoler og personligt fra de nuværende og nye SOSU’er. Alle er enige om, at der skal handles NU for at imødekomme presset på sundhedssektoren og på SOSU-medarbejderne.

Initiativ #1 - Rekrutteringspuljen

KL og FOA nedsatte i 2018 en rekrutteringspulje på 522 millioner kroner, som skal gøre det mere attraktivt at uddanne sig til social- og sundhedsassistent eller -hjælper. En indsats på at styrke både SOSU-fagets image, SOSU’ernes løn og rekruttering af flere SOSU’er.

Initiativ #2 – SOSU-skolernes målrettede handlingsplaner

Flere SOSU-skoler har handlingsplaner målrettet tiltrækning og gennemførelse af flere studerende (også mænd, red.) og mere inddragelse af velfærdsteknologi i undervisningen. I januar 2019 kunne SOSU-Syd som de første tilbyde en ny uddannelse til SOSU-assistent: DigiTech.

Initiativ #3 – Fokuseret indsats på ’rekrutteringsudfordringen’

SOSU-Nord i Aalborg havde 25% flere ansøgere i 2018 end året før. At tendensen er ved at vende, kan skyldes en fokuseret indsats på ’rekrutteringsudfordringen’ – fra bl.a. kommuner og SOSU-skolerne. 

Initiativ #4 – SOSU’er tør eksperimentere med velfærdsteknologi

Som SOSU-assistent eller -hjælper skal du være dygtig til dit fag, pleje og omsorg, men også være dygtig til at håndtere digitale og teknologibaserede løsninger. Du skal også være dygtig til at samarbejde og inddrage borgeren for at finde de rigtige løsninger i forhold til borgerens livskvalitet. Og du skal også være i stand til at vurdere, hvornår en teknologi er relevant i forhold til dine arbejdsprocesser. Men det kræver at du, som SOSU’en, har haft teknologien i hænderne.

Når SOSU’en har haft teknologien i hænderne, så er de mere klar til at gå i dialog med både borgerne omkring den rigtige teknologi og det konkrete behov, men også producenterne af teknologien.

Initiativ #5 – 10 videnscentre matcher kompetencer og behov

10 videnscentre på landets erhvervsskoler skal sikre, at den teknologiske udvikling bliver matchet med de studerendes kompetencer og behovet på arbejdsmarkedet. 2 af de 10 nationale videnscentre er på SOSU-området med Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark i Aalborg (for Jylland og Fyn) og Videnscenter for Velfærdsteknologi Østdanmark (for Sjælland). Videnscentrenes formål er at skabe og understøtte samarbejde med virksomheder om udvikling og implementering af velfærdsteknologi og sikre, at de studerende i hele Vestdanmark får kendskab til hvilke teknologier, der findes og hvordan de virker. 

Netop udforskning af nye teknologier og at inddrage dem som en naturlig del af SOSU’ens arbejde er emnet, når Welfare Tech for 3. år i træk skyder SOSU-event 2019 i gang. Fælles for konceptet bag SOSU-eventen er at skabe tættere samarbejde og mere videndeling mellem SOSU-skolerne, det offentlige og virksomheder. SOSU-event 2019 afholdes den 14. maj i Aalborg sammen med Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark.

Se programmet for SOSU-event 2019 og reservér dagen

Læs også om højdepunkter fra SOSU-event 2018, som foregik hos ZBC Roskilde.  

 

Kontakt

Krista-Blaabjerg_NY.jpg

Krista Ebsen Blaabjerg

Seniorkonsulent

Welfare Tech

Netværksudvikling og eventkoordinering

T: +45 3139 7892

LinkedIn

Skype id : krista.blaabjerg2

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png