OPI-SUBSITE
forretningsmodeljpg'

Forretningsmodellen

Guide til bedre forståelse af forretningspotentialet via den rette forretningsmodel. Få hjælp til forretningsmodellen, og bliv klogere på hvordan du tjener penge.

OPI værktøj udarbejdet af:
Syddansk Universitet, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse  |  www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ier_entreprenoerskab_og_relationsledelse  |   > Send en email

En central udfordring i OPI er at forstå og udvikle forretningspotentialet for produktet eller servicen, som udvikles i OPI-projektet. En forretningsmodel er et godt redskab til dette formål. Den består af centrale elementer, som viser, hvordan produktet eller servicen skaber værdi for kunden.

Denne forretningsmodel bruges til at afstemme forventningerne mellem offentlige og private aktører. Den er udviklet til brug i netop OPI-projekter, og den bibringer en bedre fælles forståelse for det kommercielle potentiale. Den forståelse skabes gennem udvikling og tilpasning af projektidéen, så parterne når til enighed om handlinger, der er relevante for at kommercialisere projektet. 

Forretningsmodellen er udviklet med afsæt i Alexander Osterwalder og Yves Pigneurs Business Canvas Model. 

Forretningsmodellen kan inddrages tidligt, midt i eller sent i udviklingsprocessen.

Modellen består af seks elementer, som er indbyrdes afhængige: hvis der ændres i ét element, vil det påvirke hele forretningsmodellen. Elementerne får parterne til at fokusere og diskutere:

  1. kunder
  2. værdi
  3. salg
  4. partnere
  5. indtægter og omkostninger
  6. aktiviteter og ressourcer.

En udfordring ved OPI-forretningsmodellen er, at de offentlige og private aktører har forskellige forventninger til det mulige forretningspotentiale og grundlæggende forskellige opfattelser af værdiskabelse.

Derfor er det vigtigt at arbejde med en meget bred forståelse af de seks elementer i forretningsmodellen. Dermed opnås en større og fælles forståelse for, hvordan elementerne i forretningsmodellen kan påvirke hinanden og i hvilken grad, det har betydning for kommercialiseringspotentialet.

Modellen er derfor både et værktøj til et samlet overblik og en måde at videreudvikle og skabe nye forretningsmodeller.

Bliv guidet gennem brugen af værktøjet her

Redskabet er udviklet af OPI forskertemaet på Syddansk Universitet, Campus Kolding.  Hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp, kan teamet bag værktøjet kontaktes her.

SDU har udviklet nogle inspirationskort, som kan give dig et bedre overblik over dit produkts forretningspotentiale.

Hent inspirationskortene her (pdf)

 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png